torsdag den 28. februar 2013

Lasagne

Når vi laver lasagne sker det gerne dagen efter, at vi har fået pasta med kødsauce, og er derfor en rigtig god måde at anvende kødsauce på over flere dage, uden at man bliver træt af at få det samme flere dage i træk.



4 personer

Halv portion kødsauce - se opskrifter.
12-15 lasagneplader

Bechamelsauce:
25 g smør
2 spsk. hvedemel
5-6 dl. mælk
lidt revet muskat
salt, peber

Smørret smeltes og hvedemelet drysses i - bager sammen i et par minutter under omrøring.
Mælken tilsættes lidt ad gangen under omrøring.
Saucen koger igennem min. 5 minutter og smages til med muskat, salt og peber.

Samling af lasagnen:
Kom et lag kødsauce i bunden af et ildfast fad. Herefter kommes lasagneplader i efterfulgt af et lag kødsauce osv. skiftevis indtil, at man har 4-5 lag lasagneplader. Slut af med et lag kødsauce efterfulgt af bechamelsauce. Vi plejer at komme lidt bechamelsauce i nogle af lagene også, mens andre først kommer dette på helt til sidst. Det er smag og behag.
Lasagnen sættes i en forvarmet ovn på 200 grader i 35-40 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar