Denne ret laver vi ret ofte, da ungerne er vilde med det, og da det er en rigtig god ret at lave til flere dage. Vi bruger det enten til pasta, lasagne, på pizza, i tortillaer eller andet.
I luksusudgaven er det superlækkert at starte med at stege 100 g bacontern med før løgene tilsættes, samt at udskifte lidt af vand/mælk med rødvin.
4 personer (i min. to dage)
700 g oksefars
2-3 løg i tern
2-3 spsk. olivenolie
2-3 fed hvidløg - hakkede
1 ds. tomatpuré
3-4 dåser hakkede tomater
4 stængler bladselleri i tern
8 revne gulerødder
1-2 tsk. oregano samt et lille drys timian, basilikum og rosmarin
salt og peber
evt. en revet squash eller en aubergine i tern
2-3 dl. mælk eller vand
1. Løgene svitses i olivenolien til de er klare.
2. Kødet steges med indtil det er helt smuldret og brunet.
3. Hvidløg tilsættes.
4. Tomatpuré tilsættes og "brændes" af.
5. De hakkede tomater tilsættes.
6. Alle grøntsagerne tilsættes.
7. Mælk/vand og krydderrier, salt og peber tilsættes.
8. Retten står og småkoger i min. 30 minutter, men meget gerne længere.
9. Servér med kogt pasta.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar