Ren eftermiddagshygge med lækkerier og tilpasse unger, der hyggede mens der blev gjort klar til pizzabagning (alle opskrifter følger nedenunder!)
Besøg af svigerforældrene, som kom til aftensmad og børnepasning, mens min mand og jeg sluttede dagen med en lidt aldersoverskridende koncert (vi var vist i med til at trække gennemsnitsalderen gevaldigt ned ;-) ), som vi dog var nødt til at opleve, nemlig Aalborg Symfoniorkester, The Brazz Brothers og Povl Dissing, som gav koncert i det lokale fritidscenter.En lidt travl dag, men en rigtig dejlig start på weekenden og foråret.Ideer til, hvordan man gennem kompromisser mellem idealer og virkelighed kan skabe rum til hyggestunder og nærvær i en travl hverdag - god mad, sjove og praktiske aktiviteter, have...
fredag den 1. marts 2013
Fantastisk forårsfredag
Sikke en fantastisk start på foråret - masser af solskin og plusgrader, så bliver det ikke bedre. Hurtigt hjem fra arbejde, biksede en nem chokoladekage sammen, og fik støvsuget og vasket gulv, mens den blev bagt. Så blev ungerne hentet i vuggestue og børnehave, og kom med det samme med "krav" om varm kakao, hvilket jeg i dagens anledning lige kunne overtales til ;-).
Nem chokoladekage
For nylig så jeg en kageopskrift, som bruger kærnemælk og natron som hævemiddel i stedet for æg og bagepulver. Dejen er lynhurtig at mikse sammen og kagen bliver ved med at være svampet i flere dage efter den er bagt - hvis den altså holder så længe. Den oprindelige kage er med kanel, men jeg har lavet lidt ændringer deri og har bl.a. tilføjet kakao i stedet.
En lille bradepande eller et ildfast fad
90 g smeltet smør
2,5 dl. sukker
3 3/4 dl. kærnemælk
4,5 dl. hvedemel
3 spsk. kakaopluver
1,5 tsk. natron
1 tsk. vanillesukker
Tænd ovnen på 200 grader.
Smeltet smør og sukker røres sammen.
Kærnemælk røres i.
Mel, kakaopulver, natron og vanillesukker blandes og røres i.
Dejen kommes i en smurt form.
Kagen bages i ca. 30 min. ved 200 grader, indtil den slipper en kødnål.
Kan evt. pyntes med glasur.

Pizzadej og nem tomatsauce
Pizza er altid lækkert og et sikkert hit hos børnene, som selv kan være med til at lave deres egen pizza, med det fyld, som de har lyst til.
Her er den grundopskrift, som vi altid bruger til dejen. Der er nok til 3 store runde pizzaer, selvfølgelig afhængig af, hvor tynd en bund man ønsker.
Nogle gange bruger vi ikke al dejen til pizza, men ruller i stedet det sidste dej ud og smører tomatsauce på og laver pizzasnegle deraf.
Pizzadej:
6 dl lunkent vand
50 g. gær
1/2-1 tsk. salt
ca. 300 g. grahamsmel
ca. 600 g. hvedemel
Gæren røres ud i vandet sammen med salt. Melet tilsættes - pas på, at dejen ikke bliver for tør.
Dejen æltes godt igennem og hæver efterfølgende i ca. 30 minutter.
Dejen deles i det antal pizzaer, man ønsker, og rulles tyndt ud.
Det ønskede fyld kommes på og pizzaerne bages i en forvarmet ovn på 200 grader 15-20 minutter indtil de er gyldne og med sprød bund.
Vi plejer at varme ovnen op til 230 grader med pladerne i. Når ovnen er varm tages pladerne ud af ovnen og de klargjorte pizzaer (lavet klar på bagepapir) rykkes hurtigt over på de varme plader og sættes i ovnen. Temperaturen skruer vi ned til 200 grader, når pizzaerne kommer ind, da vi gerne bager 2-3 pizzaer ad gangen, og der synes vi, at en lidt lavere temperatur fungerer bedst.
Tomatsauce:
1 dåser flåede/hakkede tomater
1 dåse (stor eller 2 små) tomatpuré
1 tsk sukker
1/2-1 tsk tørret oregano
salt, peber
Alle ingredienserne røres sammen i en skål og står og trækker, mens dejen hæver.

Varm kakao
Gennem denne vinter er det efterhånden blevet lidt af en tradition, at vi fredag eftermiddag får varm kakao. Ungerne elsker det, det er rigtig nemt at lave, og så er man fri for diverse tilsætningsstoffer.
5-6 kopper
3/4 - 1 dl. kakaopulver
3-4 spsk. sukker
1 dl. vand
1 ltr. mælk
I en gryde blandes kakaopulver og sukker, vand tilsættes, det bringes i kog og koger et minuts tid.
Mælken tilsættes og det hele bringes i kog under omrøring.
Servér evt. med flødeskum og et lille drys kanel.

torsdag den 28. februar 2013
Kødsauce (Bolognese)
Denne ret laver vi ret ofte, da ungerne er vilde med det, og da det er en rigtig god ret at lave til flere dage. Vi bruger det enten til pasta, lasagne, på pizza, i tortillaer eller andet.
I luksusudgaven er det superlækkert at starte med at stege 100 g bacontern med før løgene tilsættes, samt at udskifte lidt af vand/mælk med rødvin.
4 personer (i min. to dage)
700 g oksefars
2-3 løg i tern
2-3 spsk. olivenolie
2-3 fed hvidløg - hakkede
1 ds. tomatpuré
3-4 dåser hakkede tomater
4 stængler bladselleri i tern
8 revne gulerødder
1-2 tsk. oregano samt et lille drys timian, basilikum og rosmarin
salt og peber
evt. en revet squash eller en aubergine i tern
2-3 dl. mælk eller vand
1. Løgene svitses i olivenolien til de er klare.
2. Kødet steges med indtil det er helt smuldret og brunet.
3. Hvidløg tilsættes.
4. Tomatpuré tilsættes og "brændes" af.
5. De hakkede tomater tilsættes.
6. Alle grøntsagerne tilsættes.
7. Mælk/vand og krydderrier, salt og peber tilsættes.
8. Retten står og småkoger i min. 30 minutter, men meget gerne længere.
9. Servér med kogt pasta.

Lasagne
Når vi laver lasagne sker det gerne dagen efter, at vi har fået pasta med kødsauce, og er derfor en rigtig god måde at anvende kødsauce på over flere dage, uden at man bliver træt af at få det samme flere dage i træk.
4 personer
Halv portion kødsauce - se opskrifter.
12-15 lasagneplader
Bechamelsauce:
25 g smør
2 spsk. hvedemel
5-6 dl. mælk
lidt revet muskat
salt, peber
Smørret smeltes og hvedemelet drysses i - bager sammen i et par minutter under omrøring.
Mælken tilsættes lidt ad gangen under omrøring.
Saucen koger igennem min. 5 minutter og smages til med muskat, salt og peber.
Samling af lasagnen:
Kom et lag kødsauce i bunden af et ildfast fad. Herefter kommes lasagneplader i efterfulgt af et lag kødsauce osv. skiftevis indtil, at man har 4-5 lag lasagneplader. Slut af med et lag kødsauce efterfulgt af bechamelsauce. Vi plejer at komme lidt bechamelsauce i nogle af lagene også, mens andre først kommer dette på helt til sidst. Det er smag og behag.
Lasagnen sættes i en forvarmet ovn på 200 grader i 35-40 minutter.
lørdag den 23. februar 2013
Lys, lys, lys
I formiddag kørte vi en tur ud til Slettestrand og Svinklovene for at nyde det dejlige solskinsvejr. Der var masser af lys, fantastisk blå himmel og blåt hav og rigtig koldt - det var lige til at blive rigtig glad og frisk i kroppen af.
fredag den 22. februar 2013
Projekt karse
torsdag den 21. februar 2013
Mens vi venter på foråret!
Opslagstavle / vægdekoration
Denne opslagstavle begyndte vi (min mand og jeg) at lave, kort tid efter, at vi var flyttet ind i vores første fælles lejlighed for 9 år siden. Den består af en stor masonitplade, som er malet hvid. Til at begynde med blev den dækket af diverse postkort, som sidenhen er blevet dækket med diverse billeder, postkort fra vores feriedestinationer, koncert- og entrébilletter og alt muligt andet sjovt og spændende fra vores liv - det er et projekt, der hele tiden ændrer sig og som aldrig bliver færdig. Det var det allerførste, som kom op på væggen, da vi flyttede ind i vores hus.
Aktivitetsskuffe
I en kommode i stuen, har vi inddraget en skuffe til diverse ting og sager, som kan bruges til at tegne og male, klippe og klistre med - alt muligt spændende, som børnene bare kan gå i gang med, når de har lyst.
lørdag den 16. februar 2013
Koldhævede boller
Disse boller er meget nemme at lave og jeg laver dem flere gange om ugen, men de er aldrig ens fra gang til gang, da jeg varierer meltyper og fyld.
Dejen er som udgangspunkt beregnet til at hæve i køleskabet natten over, men kan sagtens laves samme dag, den skal bruges, så hæver den bare ved stuetemperatur og der kan evt. bruges lunkent vand i stedet for koldt.
Hvis man ikke vil bage alle boller på én gang, kan dejen holde sig i køleskabet i 2-3 dage.
16-20 boller
7,5 dl. koldt vand
25 g. gær
1 tsk. salt
1 spsk. sukker eller honning
mel (en god portion hvedemel, men ellers en blanding af forskelligt fx havregryn, speltmel, fuldkornsmel, sigtemel, grahamsmel)
evt. fyld af fx revet æble eller æblemos, revne gulerødder, rosiner, tørrede tranebær eller abrikoser, 1 most banan eller andet, som man tænker kunne være lækkert. Nogle gange kommer jeg også lidt kardemomme og kanel i.
Gæren opløses i vandet og sukker og salt tilsættes.
Hvis der skal noget fyld i, plejer jeg at komme det i nu.
Mel tilsættes - jeg plejer at starte med de grove typer fx grahamsmel og havregryn, hvorefter jeg tilsætter hvedemel hen ad vejen, mens jeg rører, indtil dejen har opnået en forholdsvis fast konsistens, men stadig er klistret. Dejen skal ikke æltes på bordet, men der røres rundt så lang tid, man orker, hvorefter skålen dækkes til og stilles i køleskabet indtil næste dag.
Dejen fordeles med en spiseske, der løbende bliver dyppet i koldt vand, på et par bageplader - jeg plejer at få 16-20 boller ud af det.
Bollerne hæver mens ovnen varmes op til 200 grader (varmluftsovn), hvorefter bollerne bages 20-25 minutter.
fredag den 15. februar 2013
Savner sommer!
Nu må vinteren gerne snart stoppe, men her er et dejligt blomsterbillede fra haven sidste sommer til at give lidt varme på en råkold februardag.
Abonner på:
Opslag (Atom)